Ny protestbevægelse har set dagens lys
"Der bliver truffet alt for mange hemmelige beslutninger om byens udvikling over mørke mahogniborde"
Svendborg har fået en ny protestbevægelse, Byens ukrudt, der stiller sig kritisk overfor byens udvikling. Johan Weltzin Kristensen er med i bevægelsen og nævner det kommende byggeri på Baagøe og Riber-grunden og udviklingen af bycenteret som projekter, der i sidste ende kan være med til at kvæle den særlige sjæl, som Svendborg er så kendt for.
10 aug. 2023
af Andrea Bisgaard Hansen
Svendborg: Johan Weltzin Kristensen har det svært med den måde Svendborg i øjeblikket udvikler sig på.
Derfor er den 33-årige svendborgenser, der er uddannet byplanlægger ved Roskilde Universitetscenter og medlem af Enhedslisten, blevet en del af en protestbevægelse, der stiller sig kritik overfor byens udvikling.
Bevægelsen, som kalder sig Byens ukrudt, har etableret hjemmesiden www.byens.ukrudt.net, hvor de løbende samler information om byens store byudviklingsprojekter. For at gøre opmærksom på siden, har de klistret plakater op på byens el-skabe - især på havneområdet - hvor de opfordrer folk til at tage del i debatten.
Hjemmesiden blev oprettet i december efter et borgermøde om byggeriet på Baagøe og Riber-grunden, men den handler ikke kun om det, siger Johan Weltzin Kristensen.
Det handler også om andre byudviklingsprojekter - for eksempel udviklingen af bycenteret. Meningen med hjemmesiden er først og fremmest at oplyse svendborgenserne om, hvad der sker på byudviklingsområdet. Den fungerer nærmest som en opslagstavle over byens udvikling. Derudover vil man også kunne finde værktøjer til, hvordan man kan deltage i den offentlige debat, så man kan være med til at forme sin by, siger den unge politiker, der for nylig har haft sæde i kommunalbestyrelsen som vikar for Stina Sølvberg Thomsen (EL).
En egentlig gruppeer Byens ukrudt nu ikke. Der bliver således hverken afholdt månedlige møder, og der er heller ikke udpeget en formand. Det er mere end bevægelse bestående af enkeltpersoner, der hver især bidrager med indhold til hjemmesiden.
Vi er udsprunget af Svendborg-Rødder, som var en bevægelse, der huserede i Svendborg tilbage i 1970'erne og 1980'erne. Vi er den næste generation af Svendborg-Rødder, og vores mantra er, at de, der bruger byen, har også ret til at bestemme, hvad der skal foregå i den. Og her har vi altså desværre mærket, at alt for mange beslutninger om byens udvikling er begyndt at blive truffet på hemmelige møder ved mørke mahogniborde. På den måde bliver byen mere en forretningscase end et sted, hvor man bor og lever, siger han.
Byens sjæl
Hjemmesiden skal ikke ses som et angreb på investorerne, siger Johan Weltzin Kristensen, der godt kan forstå, at købestærke investorer gerne vil forrente deres penge.
Til gengæld har jeg noget imod kommunens måde at tackle de her projekter på. Jeg synes, der bliver tænkt meget kortsigtet. Det er fint, at der kommer noget nyt på arealer, der længe har ligget stille, men hvis ikke der bliver værnet nok om den særlige sjæl, som byen har, så risikerer vi, at Svendborg ender som en monokulturel stenørken, siger han. Byggeriet på Baagøe og Riber
Baagøe og Riber er en gammel købmandsgård og trælast, som ligger ud til havnen i Kullinggade i Svendborg. Området er ejet af ES Ejendomme, som vil omdanne stedet til et boligområde. Det er planen, at der skal bygges mellem 80 og 100 lejligheder.
ES Ejendomme er ejet af Erik Skjærbæk.
Han mener, at der i øjeblikket finder en gentrificering sted i Svendborg.
Gentrificering betyder kort fortalt, at når man fornyer et byområde, så ændrer man også på befolkningssammensætningen. Det er blandt andet sket på Vesterbro i København, hvor mange små lejligheder er blevet lagt sammen til større og dyrere lejligheder, hvilket har medført, at Vesterbro er gået fra at være et arbejderkvarter til at være et rigmandskvarter.
I 1970'erne og 1980'erne flyttede mange studerende, kunstnere og politiske aktive til Svendborg, hvor de etablerede små atelierer, cafeer og spillesteder. Det har skabt en stor værdi for byen, og det er den værdi, som investorerne nu lukrerer på, forklarer han.
Han mener, at mange af de nye boligområder, der i øjeblikket er på vej i Svendborg, er målrettet seniorer med formue.
Dermed bliver folk, der arbejder, betaler skat og som er med til at skabe værd i i byen, skubbet ud, og dermed dør byens sjæl lige så stille, forklarer Johan Weltzin Kristensen og nævner blandt andet Thurinerhusene ved Gambøt Havn, Kogtved Søfartsskole samt ES Ejendommes byggeri på Jessens Mole som eksempler på dyre boligprojekter, der ikke har ført andet med sig end "lukkede boligområder med hegn og videoovervågning," som han beskriver det. Det skæve forsvinder
Forvandlingen fra græsrodsby til rigmandsby medfører også, at nogle af Svendborgs skæve steder går tabt, forklarer han.
Færgekiosken ved den runde lystbådehavn er for eksempel lige blevet renoveret og gjort fin. Nu kan man så købe fin kaffe, mens det ikke længere er muligt at få en classic fra kassen til en 10'er. Og det er vel også bare et spørgsmål om tid, inden Den Blå Lagune ved Simac bliver jævnet med jorden, siger han og understreger, at han ikke har noget imod udvikling, så længe den er mangfoldig.
Jeg er blot interesseret i, at Svendborg bliver ved med at være en levende by, hvor der er forskellige tilbud, og hvor det ikke kun handler om et ensrettet forbrug. Det kan hurtigt blive for ensartet, siger han. Hemmelige møder
Et flertal i kommunalbestyrelsen besluttede kort før sommerferien at sætte lokalplanarbejdet på Baagøe- og Riber-grunden i gang, og Johan Weltzin siger, at der i øjeblikket bliver afholdt mange møder mellem kommunen og udviklerne af byggeriet på Baagøe og Riber.
Lige nu forhandler man en udbygningsaftale på plads. Jeg undrer mig over, hvem der deltager i møderne og hvor referaterne bliver af. På mange måder virker til som om, at der bliver lavet en masse studehandler i de her udbygningsforhandlinger, som offentligheden ikke får indblik i. Jeg ville elske, hvis der var referater, så jeg kunne se, om kommunen i det mindste har forsøgt at få trumfet noget igennem, siger han.
Arne Ebsen (SF), formand for Plan- og Lokalsamfundsudvalget, har stor respekt for Johan Weltzin Kristensens bekymring, men han er ikke enig i, at kommunen ligefrem er i gang med at skubbe en hel befolkningsgruppe ud af bymidten.
Det er klart, at hvis man løbende hæver priserne i et boligområde, vil der på et tidspunkt ske det, at der vil være nogen, der ikke længere har råd til at bo der. Den problematik er jeg forstående overfor, men når det gælder Baagøe og Riber, så er der jo tale om et gammelt industriområde, som ikke har nogen værdi for nogen. Den form, det har nu, kan ikke bevares, så valget står mellem at lade falde eller udvikle, og her har vi valgt det sidste. Et populært slogan siger: "Alle vil udvikling, men ingen vil forandring", men vi er jo nødt til at forandre for at kunne bevare, forklarer han.
Holder fast i principper Han bekræfter, at kommunen er i gang med at forhandle en udbygningsaftale på plads med udviklerne af Baagøe og Riber-byggeriet, og han fortæller, at det er helt normalt, at offentligheden ikke får indblik i dem.
En bygherre er selvfølgelig ikke interesseret i at fremlægge alle de elementer, han går og pusler med, overfor offentligheden. Når der ligger et udspil, så vil det blive sendt i offentlig høring, og jeg vil gerne understrege, at vi går meget op i at overholde de principper, vi har besluttet for området, forklarer han.
Principperne handler blandt andet om, at der skal være offentlig adgang til og fra vandet igennem det nye boligområde, at byggeriet ikke må være højere eller bredere end Svendborgs øvrige "skyline", og at der skal tages hensyn til de fredede bygninger på grunden.
Der er ikke sat nogen dato for, hvornår den nye lokalplan bliver sendt i høring, men ifølge kommunens afdelingschef for Byg og Byudvikling, Anders Tang Kjærved, vil det tidligst ske i december.
Ejer af Baagøe og Riber-grunden, Erik Skjærbæk, har ingen kommentarer til protesterne mod det nye byggeri.
Bragt på faa.dk