Den gule sommer
1. maj 2019
Klimakamp er klassekamp
Grillforbudet, tørken og de gule græsplæner sidste sommer – viste os at en større katastrofe er igang.
En klimakatastrofe der ruller sig ud både hurtigt og i slow motion – både langt væk og tæt på. Det er ikke en nødsituation engang ude i fremtiden vi skal forberede os på.
Katastrofen sker imens vi står her.
Imens der sendes folk til øde øer, imens der skæres ned på lærer og pædagoger i kommunen, imens der skæres ned på ældre- og handicapområdet.
Imens spekulanter investerer og får huslejen til at stige. Imens der bygges dæmninger på havnen og dyre luksuslejligheder på havnen.
Klimakatastrofen tvinger os til at stoppe op, hæve blikket og se hinanden i øjnene.
Klimakatastrofen rammer skævt. Dyrene, naturen og dem uden stemme rammes hårdest.
Folk på bunden betaler regningen for toppen, kapitalen og den 1%s usolidariske rovdrift på kloden og efterlade kolde betonklipper og endeløse tjæresandsørkener.
Konsekvenserne fordeles ulige på globalt- og lokalt plan.
Klimakatastrofen et døende systems sidste krampetrækninger og der spinder tråde af ødelæggelse. Tråde af frygt og angst der splitter samfund, mennesker og økosystemer. Klimakatastrofen tvinger os i den samme båd ud i stormfuldt farvand.
Kursen skal lægges om og kursen skal være en anden.
Kapitalismen bør ikke længere være kaptajn, istedet må en besætning i fællesskab stævne mod nye kyster. En dårlig skipper er problemet ikke skibet eller havet.
Ingen klimakamp uden klassekamp.
En klimakamp og omstilling bør også være en demokratisk omfordeling i samfund. En omfordeling hvor dem der forurener og opnår øget magt og profit tvinges til solidarisk at dele kagen. Grøn omstilling handler om respekt for kloden, mennesker og liv.
Klimakamp er at stoppe toppens drift mod død i katastrofens bevægelse mod afgrunden. Tiden er ude for hensynsløs stræben på kortsigtet jagt mod profit og magt. En klimakamp er en kamp for en omstilling af hele samfundet.
Grundvandsforurening er ikke bæredygtigt.
1 million flere elbiler er ikke bæredygtigt. Det nødvendiges politik, konkurrencestat og grøn vækst er ikke bæredygtigt.
Et system der skaber fattigdom på trods af overflod er ikke bæredygtigtig.
Mere magt og penge til klimabødlerne og deres tjenere og aktionærer er ikke bæredygtigt.
Klimakamp er en kamp for en omstilling af et ikke-bæredygtigt system.
Omsorg, nærvær og solidaritet er bæredygtigt.
Retfærdighed, frihed og fællesskab er bæredygtigt.
Togrejser og cykelture ud i skoven er bæredygtigt.
Mere indflydelse og flere penge og ressourcer til dem der har mindst er bæredygtigt.
Klimakamp er klassekamp og kamp mod kapitalisme. Klimakamp er for en omstilling for alle – fra bunden mod toppen.
Klima er et fælles ansvar for samfundet globalt og for samfund lokalt. Svendborg og lokalsamfund bør stå sammen og fælles tage kampen op mod klimakatastrofen og de afledte effekter.
Klimakatastrofen skal ikke skabe spille os ud mod hinanden og skabe et os og dem – I kampen må vi finde hinanden, skabe nye fællesskaber, lære nye måder at være sammen på.
Svendborg er en rig by. Svendborg har en smuk natur og stærke fællesskaber. Fællesskaber hvor vi sammen kan tage del og ansvar for en omstilling der kommer alle til gode og skaber bedre og mere liv.
Omstillingen har derfor gode betingelser, hvis vi sammen arbejder for den.
Vi må tage udgangspunkt i hvem vi er, hvad vi har – hvor vi er og hvor vi står. Langsomt men sikkert kan vi sammen mødes, lære af hinanden, finde løsninger og derigennem bevæge os mod omstilling for en mere solidarisk og retfærdig by.
Vi må finde hinanden opnå styrke og sammen blive ved. Sammen kan vi træde ud af tristhed, dødvane og apati.
Sammen kan vi modsætte os, engagere os, finde glæde og fællesskab.
Sammen kan den store omstilling skabe bedre og mere liv.
En sejr lokalt sender bølger globalt.
Find hinanden og find sted.
Kampen forsætter!