1. maj tale v1
afholdt i Tved
Jeg vil starte med at snakke lidt om vejret.
Nu kom der lidt regn.
April stod ellers til at blive en helt tør måned, helt uden vand til den nye plantecyklus.
Den var åbenbart også den koldeste i lang tid.
Jeg har efterhånden svært ved at følge med.
Jeg kan huske hvordan den gule sommer i 2018 langsomt sneg sig ind.
Ugerne gik og alt tørrede ud og døde.
Tørkeresistente planter tog over og dominerede de golde områder.
Gradvist fandt vi ud af at der var noget unormalt igang. Senere kom grillforbudet og som de weber mennesker vi er, vidste vi alle - at nu var der noget galt.
Der er noget skræmmende over at have en fornemmelse af gradvise forandringer, men ikke kunne pinpointe præcist hvor og hvordan det sker.
Når man opdager det, er det enten for sent, eller man har allerede vænnet sig til det.
Der er en klimakatastrofe igang. Som frøen på blusset oplever vi kun gradvist konsekvenserne af den og mærker hvordan den påvirker vores kollektive underbevidsthed.
Angst og fremtidsfrygt gør os fartblinde og handlingslammede.
Klimakatastrofen ruller sig ud både hurtigt og i slow motion – både langt væk og tæt på. Det er ikke en nødsituation engang ude i fremtiden vi skal forberede os på.
Katastrofen sker imens vi står her. Imens der planlægges at sendes folk tilbage til diktaturer de er flygtet fra, efter aftale med diktatorens generaler, imens der snakkes om flere motorveje, imens der snakkes om danskhed og danske værdier.
Imens spekulanter investerer og får huslejen til at stige og gør byer til kapitalens døde hjem. Imens der bygges dæmninger og dyre luksuslejligheder på havnen.
Klimakatastrofen tvinger os til at stoppe op, hæve blikket og se hinanden i øjnene.
Klimakatastrofen rammer skævt.
Dyrene, naturen og dem uden stemme rammes hårdest. Folk på bunden betaler regningen for toppen, kapitalen og den 1%s usolidariske rovdrift på kloden og efterlade kolde betonklipper og endeløse tjæresandsørkener.
Konsekvenserne fordeles ulige på globalt- og lokalt plan. Klimakatastrofen et døende systems sidste krampetrækninger og der spinder tråde af ødelæggelse.
Tråde af frygt og angst der splitter samfund, mennesker og økosystemer.
Klimakatastrofen tvinger os i den samme båd ud i stormfuldt farvand. Men kursen skal lægges om og kursen skal være en anden. Kapitalismen bør ikke længe være kaptajn, istedet må en besætning i fællesskab stævne mod nye kyster. En dårlig skipper er problemet, ikke skibet eller havet.
Ingen klimakamp uden klassekamp. En klimakamp og omstilling bør også være en demokratisk omfordeling i samfund.
En omfordeling hvor dem der forurener og opnår øget magt og profit gennem destruktion, tvinges til solidarisk at dele kagen. Grøn omstilling handler om respekt for planeten, mennesker og liv.
Klimakamp er at stoppe toppens drift mod død i katastrofens bevægelse mod afgrunden.
Tiden er ude for hensynsløs stræben og kortsigtet jagt for profit og magt.
En klimakamp er en kamp for en omstilling af hele samfundet. Grundvandsforurening er ikke bæredygtigt.
1 million flere elbiler er ikke bærdygtigt. Det nødvendiges politik, konkurrencestat, overvågningskapitalisme og grøn vækst er ikke bæredygtigt.
Et system der skaber fattigdom på trods af overflod er ikke bæredygtigt.
Mere magt og penge til klimabødlerne, deres tjenere og aktionærer er ikke bæredygtigt.
Klimakamp er en kamp for en omstilling af et ikke-bæredygtigt system.
Omsorg, nærvær og solidaritet er bæredygtigt. Retfærdighed, frihed og fællesskab er bæredygtigt.
Togrejser og cykelture ud i skoven er bæredygtigt.
Mere indflydelse og flere penge og ressourcer til dem der har mindst er bæredygtigt.
Klimakamp er klassekamp og kamp mod kapitalisme. Klimakamp er for en omstilling for alle – fra bunden mod toppen.
Klima er et fælles ansavar for samfundet globalt og for samfund lokalt.
Svendborg og lokalsamfund bør stå sammen og i fællesskab tage kampen op mod klimakatastrofen og de afledte effekter.
Klimakatastrofen skal ikke skabe splid og spille os ud mod hinanden og skabe et Os og Dem – I kampen må vi finde hinanden, skabe nye fællesskaber, lære nye måder at være sammen på.
Svendborg er en rig by. Svendborg har en smuk natur og stærke fællesskaber.
Fællesskaber hvor vi sammen kan tage del og ansvar for en omstilling der kommer alle til gode og skaber bedre og mere liv.
Omstillingen har derfor gode betingelser, hvis vi sammen arbejder for den.
Vi må tage udgangspunkt i hvem vi er, hvad vi har – hvor vi er og hvor vi står.
Langsomt men sikkert kan vi sammen mødes, lære af hinanden, finde løsninger og derigennem bevæge os mod omstilling for en mere solidarisk og retfærdig by.
Vi må finde hinanden opnå styrke og sammen blive ved. Sammen kan vi træde ud af tristhed, dødvande og apati.
Sammen kan vi modsætte os, engagere os, finde glæde og fællesskab.
Sammen kan vi tage os af hinanden.
Sammen kan den store omstilling skabe bedre og mere liv. En sejr lokalt sender bølger globalt.
Find hinaden og find sted. Kampen forsætter.