1 maj tale 2023
Afholdt til Enhedslisten Svendborgs 1. maj arrangment i Lokalerne, Møllergade 87
-
I medierne tegnes der et billede af vi lever i en krisetid.
Krise betyder breaking news og cliks. Det er godt når der skal sælges nyheder.
Kriser er også gode hvis hvis man har magten.
Hvis man har monopol på historien om krisen, har man også monopol på svaret på krisen.
Det er et stærkt kort.
En krise kalder på ekstraordinære svar.
“Det er en krisesituation” som man siger.
Derofor hænger krisen sammen med undtagelsestilstanden
I en undtagelsestilstand kan plejer, traditioner og spilleregler sættes ud af spil.
Hvis det gøres rigtigt, giver det i sidste ende mere magt til de allerede magtfulde.
Et trumfkort.
Under corona så vi udviklingen fra krise tilundtagelsestilstand.
“Der vil blive begået fejl” sagde Mette Frederiksen, og gav sig selv frikort til at skrue op for magt og tempo og ned for demokratiet og dialog.
Senere fulgte Ukrainekrigen. En undtagelsestilstand der har givet særlove for ukrainske flygtninge. Og bagefter energikrisen der har ført til nedsatte temperaturer, store aconto regninger, elhandlerprofitter og airfryers.
Kort sagt ligger der en enorm magt i fortællingen om krisen og den undtagelsestilstand det fører med sig.
Det skal huskes når der præsenteres en ny finanslov i inflationskrisens tegn.
Krisefortællingen er vigtig for den nye regering.
Den giver dem berettigelse og de gør hvad de kan for at skabe fortællingen.
Ude i kommunerne gentages fortællingen, fordi oppositionen mellem socialdemokratiet og venstre er død.
Centrumhøjre regerings politik er ikke ny, men at den står uimoddsagt i sin fortælling er nyt.
En centrumhøjre regering der kæmper for virksomhederne og deres ejerere, og så giver symbolske, falske lunser til hvide mænd og kvinder i håndværksfag og velfærdsjobs.
En centrumhøjre regering der vil have øget vækst i et økosystem der i stigende grad siger fra, og ikke bliver større.
En centrum højre regering der indfører socialisme og støtte for de rige og virksomhederne, og underlægger bunden og minoriteter markedsmekanismer og konkurrence.
Men deres kriser og deres svar, er ikke vores.
Vi skal ikke acceptere deres fortælling og deres svar.
Der svar er gamle og de riges tyveri fra toppen har altid stået på.
Det er altid dem i bunden der bliver nød til at betale for de riges vækst.
Vi opfordres til at tage ansvar og løfte vores del, mens de rige stikker af fra regningen og deres solidaritetsbidrag.
Hver 10 år får fortællingen nye ord og billeder.
Derfor må vi starte et andet sted. Vi må starte her. Lokalt.
Vi skærme os for deres manipulation og propaganda. Istedet må vi stoppe op og kigge rundt. Se hinanden og stole på det vi ser og mærker sammen.
Det betyder noget hvad der sker rundt i verden.
Det betyder noget at vi sammen kan mærke hinanden kloden rundt.
Det er følelsen af solidaritet og omsorg.
Det er ægte og ikke noget vi har brug for Christians borg og TV2 news til at fortælle os om.
Vi kan mærke hinanden.
Vi mærker når de går på gaden i Iran. Vi mærker den gensidige hjælp ved jordskælvet i kurdistan. Vi mærker når kulmaskinerne stoppes og saboteres i Lützerath.
Derfor må vi sammen forbindes os og stole på det vi mærker.
Vi er vævet sammen lokalt med tråde af omsorg og solidaritet der rækker ud globalt.
Vi har alle en fordel med de forskellige erfaringer, følelser og evner vi sammen har.
Vi kan finde ligesindede og sammen skabe udadrettet positiv forandring.
Ingen fælles koordineret retning, blot en kollektiv strøm retfærdighed og håb om anden verden.
Det er det vi kan mærke sammen.
Det er allerede i gang og hver især arbejder vi for denne kollektive forandring.
En bølge i bevægelse, der fejer langs kysten og tegner nye spor i sandet.
For at skabe varige forandringer må vi hver især i fællesskab kæmpe for at de bliver forankret og bredt ud.
En forankring igennem massiv tilstedeværelse.
Massiv tilstedeværelse på gaden, på jobbet, i skolen, i klubben, i foreningen, til festen, i haven og på gården. Tråde af genkendelse, forståelse og solidaritet. Tråde der tilsammen skal væve det landskab vi skal bo i.
Derfor handler det ikke om et enten eller når det kommer til lokal - politik.
Alt er lokal - politik, og vi er sammen en del af den forandring vi ønsker at skabe. Lokal - politik er levet politik.
Det er i lyset af denne hverdagens bevægelse og den levede politik at kommunalbestyrelsen sættes i perspektiv.
Ligesom Christiansborg ikke er det primære sted for forandring, så er Kommunalbestyrelsen og det kommunale system det heller ikke.
Det er et sted der reagerer på hvad der sker, og kan besværliggøre og trække forandring ud.
Det primære sted for forandring er det der sker imellem os, mellem dig og mig og os alle.
Men hvis vi skal forandre verden, må vi også forandre kommunen.
Kommunen kan ikke forandres, hvis der ikke er et pres. Et pres der hæmmer socialdemokratiet dominans.
Det sker via stemmesedler og snak mellem valgene.
Men også et andet pres der skaber modfortællinger og ikke accepterer den dagsorden der sættes.
Et pres der giver Enhedslisten noget at spille bold med.
Hvis Enhedslisten står alene og siger noget, er det nemt at afvise hele salen rundt.
Er der mobilisering udenfor kommunalbestyrelsen kan det ikke afvises, og Enhedslisten kan sørge for at minde om det.
Vi må derfor gå på to ben. Stole på os selv og det vi sammen mærker – men også anerkende at der er et magtfuld politisk system tilstede.
Systemet er for indflydelsesrigt til at vende ryggen, og vi skal derfor give det effektfulde skub der for det giver mening.
Systemet hverken kan eller vil forandre sig selv, det har brug for hjælp.
Men hvor starter vi? Hvor finder vi sammen? Hvor tager vi fat og får selvtillid til at stole på os selv og hinanden? Hvor kan vi opdyrke den retfærdighed og indinagtion vi kan mærke.
Hvordan kan vi sammen værre trygge når vi siger: Det er forkert. Det skal ikke være sådan.
PAUSE
For at vi kan finde sammen kræver det en by og et landskab hvor der er trygge og frie steder hvor vi kan mødes, være sammen og udveksle erfaringer.
De steder er vigtige. Det er steder vi sammen skaber, driver og har.
Det kunne være Fluk, Maskinen, Cykeltutten, din venners kollektiv eller bondegård eller Enhedslistens lokaler.
Kort sagt frie steder, hvor det ikke er forbrug der er styrende, og hvor fællesskabet sætter rammerne.
Men det er systemet der sætter rammer for om de steder kan overleve.
Derfor er det vigtigt når der ændres på beskatningen af landejendomme. Derfor er det vigtigt når bycenteret skal laves til lejligheder og fluks bygning rives ned. Derfor er det vigtigt når husene med kollektiverne sælges og lejen sættes op.
Den udvikling kaldes gentrificering. Spekulanter der tjener penge på en udvikling der renser fristederne ud, og gør det dyrere at være i byen og have adgang til steder.
Når huslejepriser bliver for høje til at man kan blive boende, eller finde et nyt sted i nabolaget.
Når lejepriser og vilkår gør at foreninger, kunstnere og kreative må rykke videre til et nyt sted.
Gentrificering er når man beslutter at forandre byen på en måde, så nogle få tjener penge.
Dem der var der i forvejen, og det der foregik på lade livet og rykke videre.
Noget kaldes midlertidigt, noget andet stilles der slet ikke spørgsmålstegn ved.
Det er ikke udvikling, men fastlåsning.
Hvorfor hed det prøve-parken og ikke prøve simac?
Dem der er fortalere for det kalder det nogen gange bare udviklingen og siger at alternativet er ingenting. Det er en løgn.
Det er en bevidst udvikling som gavner dem der bygger og sælger dyre boliger og lejer dyre lokaler ud.
Det er en udvikling der ses på samme måde i hele Vesten. Det er ikke en udvikling er tilfører noget nyt. Det handler om at nogle få skal tjene penge på bekostning af fællesskabet. Det er død.
Det ‘ingenting’ de siger er alternativet er netop livet. Deres “ingenting” er de rammer vores live forgår i. Det er rammerne for hvordan vi kan mødes og være sammen.
Derfor vil jeg opfordre til at finde sammen.
Værdsæt og drag omsorg for hinanden og de steder i sammen har.
Snak om hvad i ser og hvordan byen forandres.
Svendborg er også din by og vores by. Det er en fælles kamp på tværs.
Det er ikke rimeligt at rigmænd der ejer bygninger skal bestemme hvordan byen skal se ud.
De er ligeglade med livet, de vil bare tjene pengene og så smutte videre.
Det er et spil der påvirker os alle og derfor et det en fælles kamp.
Kæmp for de frie steder.
Kæmp for Enhedslisten Svendborg
Kæmp for en kritisk infrastruktur.
Dør alle de frie steder, dør også muligheden for sammen at forandre kommunen, verden og hinanden.
Find hinanden og find sted. Vi har meget til fælles. Kampen forsætter.